Misbrugsbehandlingsforløb over 6 uger
Ringgården tilbyder også skræddersyede og effektive behandlingsforløb over 6 uger målrettet at blive sit misbrug kvit.
Dette forløb er særligt tilpasset personer, der har mulighed for at betale selv, eller har en sundhedsforsikring, der dækker misbrugsbehandling.
Behandlingen er sat sammen, så der er maksimalt tryk på at arbejde med selve afhængigheden.
Det vil sige, at der arbejdes meget målrettet og direkte for at optimere udbyttet af den korte behandlingslængde. Vi har sammensat et program, der indeholder de mest effektive elementer fra Ringgårdens mangeårige forskningsbaserede misbrugsbehandling i forhold til at komme direkte til at forstå problemet og finde nye veje at gå – uden alkohol, kokain eller andre stoffer.
Realistisk set vil dette 6-ugers forløb give mest mening for personer, hvor misbruget endnu ikke har sat alt for dybe fysiske, psykiske eller sociale spor, og hvor der ikke skal bruges tid på at udrede og behandle psykiske eller somatiske sideproblemer.
Kontakt gerne vores visitator, Mette Holm Riis eller centerleder Thomas Josiasen for at høre mere om dette tilbud.
Du kan også læse mere om vores behandlingsforløb over 6 uger.