Afrusning
Mange af de personer, der henvises til behandling på Ringgården, formår selv at stoppe det akutte indtag af alkohol eller andre rusmidler, så personen er ædru og abstinensfri ved forsamtalen og sidenhen ved indskrivningen.
Ringgården kan hjælpe med let abstinensbehandling, men har ikke mulighed for at stå for egentlig afrusning. I de tilfælde, hvor personen har brug for afrusning før indskrivning på Ringgården, er der forskellige muligheder:
- Rusmiddelcenteret i hjemkommunen hjælper med ambulant afrusning
- Indlæggelse på sygehus eller anden institution i nærmiljøet
- Ringgården hjælper med afrusningen. I dette tilfælde foregår afrusningen på Blå Kors hjemmet i Hobro eller på Sydgården i Haderslev, og har typisk en varighed af 1-2 uger. Ringgården og Blå Kors/Sydgården koordinerer transport til forsamtale og indskrivning. Dette tilbud er organiseret under SEL§110.
Kontakt Ringgårdens visitator for at høre nærmere om mulighederne.