Hvordan kommer du i døgnbehandling?

Alkoholmisbrug: Gennem Sundhedslovens §141 er der mulighed for gennem kommunen at få bevilget og betalt et døgnbehandlingsforløb på Ringgården. Afgørelsen træffes som regel af det kommunale rusmiddelcenter. Kontakt dit lokale rusmiddelcenter og hør om mulighederne.

Kokainmisbrug, opioidmisbrug og andre stofproblemer: Ringgården er godkendt efter Servicelovens §101, jf. §107 som behandlingssted for personer med kokainafhængighed og andre stofproblemer. Det betyder, at der er mulighed for gennem kommunen at få bevilget et døgnbehandlingsforløb på Ringgården. Afgørelsen træffes som regel af det kommunale rusmiddelcenter. Kontakt dit lokale rusmiddelcenter og hør om mulighederne.

Der er er også andre muligheder for at komme til Ringgården end gennem kommunen:

  • Sundhedsforsikring: Hvis du har en sundhedsforsikring via dit arbejde, vil denne i visse tilfælde dække døgnbehandling
  • Arbejdsgiver: En arbejdsgiver, der dækker udgiften til en medarbejders behandling, har fradragsret for omkostningen, og medarbejderen bliver ikke beskattet
  • Selvbetaling: Hvis du har midlerne til det, er der naturligvis mulighed for, at du selv betaler for behandlingen
  • I nogle tilfælde – ofte ved særlige familieproblematikker – kan en kommunal sagsbehandler iværksætte døgnbehandlingen