Ringgården søger sygeplejerske, 18 timer/uge eller efter aftale

Til en nyoprettet stilling søges en sygeplejerske til at supplere vores tværfaglige team, der består af socialrådgivere, pædagoger, psykologer, psykiatrisk læge og teknisk administrativt personale.

Du vil blive en del af en engageret, erfaren og velfungerende medarbejdergruppe, der i døgnregi behandler mennesker med dobbeltbelastning i form af alkoholafhængighed og psykiske problemer af non-psykotisk karakter.

Du får sammen med lægekonsulent og –sekretær medansvar for medicinskab, medicinhåndtering og – udlevering samt parakliniske opgaver af psykiatrisk og somatisk relevans. Hertil kommer opgaver af sundhedspædagogisk og psykoedukativ art.

Da stillingen er under opbygning, vil du have indflydelse på, hvordan den udformes.

Vi ønsker naturligvis, at du har styr på gældende regler og procedurer på medicinområdet, men også at du kan indgå med smidighed i forhold til husets særlige betingelser, hvor vi har tradition for at lappe over hinandens arbejdsområder og faggrænser.

Du skal både have lyst til at arbejde med mennesker med komplekse problemstillinger og evne til at motivere og skabe håb i din kontakt.

Vi tilbyder

  • et spændende klinisk arbejde med mulighed for selv at forme stillingen
  • et engageret kollegafællesskab i en velfungerende og velrenommeret døgninstitution
  • supervision og deltagelse i interne kurser
  • aflønning efter overenskomst for kommunale sygeplejersker samt Ringgårdens lønpolitik med 15% pensionsindbetaling

Starttidspunkt: 1.2.2019 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 14.12.2018.

Ansøgning senest torsdag d. 06.12.2018 på mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.: Skriv venligst ”Ansøgning sygeplejerske” i emnefeltet. Alternativt kan ansøgning sendes per post til: Ringgården, Strandvejen 1, 5500 Middelfart, att. Per Nielsen.

Din ansøgning vil blive behandlet i overensstemmelse med Ringgårdens persondatapolitik.

Yderligere oplysninger hos centerleder Per Nielsen, souschef Thomas Josiasen eller administrationsleder Steffen Røjskjær på telefon 64412505. Se også www.ringgaarden.dk

Download PDF med jobopslaget her.


Ringgården er en selvejende døgninstitution for behandling af voksne mennesker med alkoholproblemer. Ringgården er oprettet i 1972 af KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark og fungerer med støtte fra Sundhedsministeriet som Nationalt Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling med det formål at samle ny viden om dobbeltbelastede alkoholmisbrugere samt at rådgive kommunale rusmiddelcentre og andre instanser. Behandlingen af de ca. 30 klienter foregår under indskrivning i døgnbehandling af typisk 3 måneders varighed. Klienterne er henvist fra kommunale misbrugscentre rundt om i landet, og tilbagehenvises dertil ved endt behandling.